Før køreprøven

HUSK DIT PAS/KØREKORT TIL ALLE PRØVER!!


Kontrolliste TIL KØREPRØVEN


Dæk:

Der findes 2 dæk typer. Her er tale om dækkets opbygning type 1) Radial type 2) Diagonal

Bilen skal være monteret med 4 dæk af samme type.

Pigdæk må kun bruges i perioden 1. november til 15. april.

Dækkene skal være pumpet til det tryk som er foreskrevet i bilen manual.

Dæk mønsteret skal være min. 1,6 mm. Som tjekkes ved slidindikatoren.

Hvis retningsbestemte dæk, skal pilen vende korrekt.


Støddæmpere:

Der skal være 4 støddæmpere på bilen, en ved hver hjul, disse tjekkes ved at trykke hårdt og hurtigt over hvert hjul.

Bilen må kun vippe 1-2 gange for at de er i orden.


Styreapparat:

Forhjulene skal straks følge rattets bevægelse, og der må ikke være ujævnheder eller mislyde i styreapparatet.

Check styreapparatet ved at kigge på hjulene imens der drejes på rattet – det er lettest med startet motor pga. servostyring, der må ikke være ratslør. Niveauet på servostyringsolie skal være mellem minimum og maksimum.


Motor & Udstødning:

Du skal kontrollere at motoren ikke udvikler unødig røg og støj, motoren ikke er snavset til af udsivende olie, samt at udstødningssystemet er tæt og sidder fast i alle ophæng.


Bremser:

Driftsbremsen (fodbremsen) skal virke på alle 4 hjul, det er et 2 kreds bremsesystem, hvor den ene kreds er nødbremse.

Bremsesystemet er hydraulisk, og bremsevæske standen skal være mellem minimum og maksimum.

Driftsbremsen skal ved en hastighed på 30 km/t. kunne bringe bilen til standsning på maksimalt 6 meter (nødbremsen på maksimalt 12 meter).


Parkeringsbremsen:

Skal kunne holde bilen standset på en 18% hældning, og skal virke på mindst 2 hjul samt være mekanisk (kabel/stangforbindelse).


Kontrol af bremser FØR START:

Først tjekkes bremsevæsken i motorrummet, se efter evt. utætheder.

Bremsevæsken skal være mellem minimum og maksimum. Ved for lav væskestand må man ikke selv efterfylde beholderen, men finde grunden til manglende væske (f.eks. utæt bremserør eller pakning).

Herefter laves en pedalprøve. Der skal være en frigang på pedalen på ca. 1 cm. i topstillingen for at være sikker på at bremsen ikke ”hænger”, det vil sige bremser hele tiden, når du træder på pedalen må den ikke kunne trædes helt i bund, og pedalen skal føles fast og hård når den holdes nedtrykt.


Kontrol af bremseforstærker (vacumforstærker)

Stop motoren. Træd herefter 4-6 gange på bremsepedalen, så den føles hård. Start derefter motoren imens du holder pedalen nedtrykt, den skal så synke et stykke.


HUSK DET ER ULOVLIGT AT KØRE HVIS DER ER FEJL PÅ BREMSERNE.


Påbudte lygter på bilen.


Fjernlys

Skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem (hvidt eller gulligt), blå kontrollampe lyser i instrumentpanelet, når fjernlyset er tændt.


Nærlys

Skal kunne oplyse vejen mindst 30 meter frem (hvidt eller gulligt), skal være asymetrisk, det vil sige at det lyser bedre op i højre side end i venstre. Nærlyset må ikke blænde, derfor skal lyset have et fald på mindst 1% (1cm pr. meter)


Positionslys

Skal tydeligt kunne ses på en afstand af mindst 300 meter (hvidt eller gulligt)


Baglygter

Skal tydeligt kunne ses på en afstand af mindst 300 meter (røde)


Stoplygter (bremselygter)

Skal være væsentlig kraftigere end baglygterne (minimum 3½ gange kraftigere), og der skal være 3 stk. (røde)


Nummerpladelys

Skal oplyse nummerpladen så den kan aflæses på mindst 20 meters afstand, der skal være mindst 1 nummerpladelygte (hvid)


Blinklygter

Der skal være 6 blinklygter, som blinker 1-2 gange pr. sekundt, skal kunne ses i kraftigt sollys (gule)


Havariblink

Er alle 6 blinklygter som kan tændes samtidigt (tændes med den røde trekant kontakt i instrumentpanelet)


Reflekser

Skal være godkendte, og må ikke være trekantede (trekantede bruges til påhængsvogne og langsomt kørende)


Ratlås (tyverisikring)

Tag nøglen ud og drej rattet til du hører et ”klik”, rattet er nu låst. Det låses op igen ved at dreje rattet samtidigt med at du dreje nøglen.


Horn

Skal have en klar tone.