Undervisning

HVAD SIGER LOVEN?

Loven foreskriver, at du må påbegynde undervisningen 3 måneder FØR du fylder 17 år.

Undervisningen skal foretages af en godkendt kørelærer, og skal følge Undervisningsplanen, som er udgivet af Rigspolitiet.


Undervisning og teoriforløb


Undervisningen i teorilokalet er personlig, jeg benytter mig ikke af ,,computerteori"- undervisningen foregår ved tavlen, og via billeder gennemgår vi sammen forskellige situationer i trafikken.


ORDBLINDHED ER INGEN HINDRING!


Jeg har valgt at have små hold med max 12 elever pr. holdstart, da jeg gerne vil have god tid til hver enkelte elev, og de eventuelle spørgsmål du har.


NB. HAR DU EVT. VANSKELIGHEDER - BEDES DU KONTAKTE MIG, SÅ VI KAN FÅ EN PERSONLIG SAMTALE INDEN DU TILMELDER DIG PÅ ET TEORIFORLØB.


Du vil i teoriforløbet også komme til at lave mange teoriprøver, så du kan blive godt udrustet og føle dig klar til den endelige teoriprøve.


Alle elever er forskellige, og når det kommer til den praktiske undervisning i bilen, er det derfor meget vigtigt for mig, at du føler dig tryg og godt tilpas. Dette opnås bedst med et godt samarbejde lærer og elev imellem. Et evt. behov for ekstra kørelektioner er derfor også individuel.


Derfor tilpasses undervisningen altid til dine behov og dit niveau - målet er jo at gøre dig så klar, at du føler dig som en glad og sikker bilist, ikke kun når du skal til køreprøve, men især også efterfølgende, når du skal færdes i trakikken på egen hånd.


BEMÆRK:

Der er desværre en stigende tendns til, at elever udebliver eller melder fra til aftalte kørelektioner med meget kort varsel. Hvis dette sker, vil der blive krævet betaling for bookningen, såfremt det ikke er muligt at videregive køretiden til anden elev.

Bliver du forhindret i at følge undervisningen som følge af sygdom eller lign. er det vigtigt at du kontakter din kørelærer, så i kan aftale hvad der skal ske fremadrettet. Dette skyldes, at både kørelærer og elev, skal følge gældende regeler for pauser og ophold i undervisningen. (max 3 måneder)


AFBUD SKAL DERFOR SENEST OPLYSES KL 16.00 DAGEN FØR PLANLAGT KØRSEL.

Dette gøres der opmærksom på ved Holdstart.


Som medlem af Horsens og Omegns Kørelærerforening, benytter jeg mig af det Køretekniske Anlæg vi har i byen. D.v.s. at når du i undervisningsforløbet skal på Manøvrebane (kravlegård) og senere på Glatbanekursus, foregår det på Islandsvej 35, hvorfra de prøvesagkyndige også afholder teoriprøver. Kørsel og køreprøver afvikles ligeledes i Horsens.